INTERN SÆLGER/SALGSSUPPORTER - BESAT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der får fokus på at rådgive og supportere inden for værkstedsteknik

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver tilknyttet afdelingen for værkstedsteknik, som bl.a. arbejder med specieltekniske komponenter, herunder hydraulik og komponentvaskere og refererer i det daglige til lederen for intern support. Du bliver en del af et engageret team, der rådgiver og servicerer kunderne. Samtidig fungerer du som support for virksomhedens eksterne sælgere, der arbejder med diverse autoprojekter.

Du hjælper de eksterne sælgere med styringen af projekterne og står i den forbindelse for registrering af fakturaer, ligesom du kommer til at varetage lettere bogføringsopgaver. Du har løbende kontakt til virksomhedens leverandører, når du udarbejder tilbud, både når du servicerer kunder, og når du supporterer dine kolleger i marken.

Stillingen forudsætter, at du kan kommunikere ubesværet på både på dansk og engelsk. Foruden tilbudsskrivning står du også for registrering af ordrer samt for den løbende opdatering af systemer, prislister mv.

I forbindelse med dit arbejde kommer du til at arbejde en del med Excel.

Du tilbydes:
En meget alsidig stilling med en bred kontaktflade både nationalt og internationalt, og hvor du kan bringe din tekniske know how i spil.

Løn:
Du får en god lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer, samt sundhedsforsikring, mulighed for at deltage i mange sociale arrangementer, sports- og kunstforeninger m.v.

Egenskaber:
Vi søger en selvmotiverende og teknisk minded person, der trives i en intern stilling med stor udadvendt kontaktflade. Du er struktureret og har derfor godt styr på dine ting og sætter en ære i at levere en høj service.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling i en international virksomhed, hvor du har siddet med support af kunder og eventuelt også af kollegaer.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men det er en fordel, hvis den er teknisk.

Sprogkunder / EDB:
Du er god til at kommunikere på engelsk og dansk både i tale og på skrift. Du er en habil bruger af IT. Har du god erfaring med Navision 16 og Excel, er det en klar fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
V. Løwener A/S er en handels- og ingeniørvirksomhed, grundlagt i 1889, som er leverandør af markedets stærkeste program inden for teknisk udstyr til industrien, bil- og værkstedsbranchen og den offentlige sektor i Danmark. Virksomheden leverer standardprodukter og kundetilpassede total- og specialløsninger inden for procesteknik, industriteknik, måleteknik og værkstedsteknik. V. Løwener er bl.a. forhandler af DURA værkstedsindretninger, FRONIUS svejseudstyr, HYPERTHERM plasmaskæreudstyr, BadgerMeter instrumentering og datakommunikation, TRAVAINI og CALPEDA pumpesystemer m.v. Virksomhedens succes og store portefølje af tilfredse kunder bygger på produkter i det højere kvalitetssegment baseret på seriøs og professionel rådgivning samt en effektiv serviceorganisation. Virksomheden har i dag 70 medarbejdere. Du bliver en del af den industritekniske afdeling, hvor der er 26 mand og en række underleverandører tilknyttet. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, der du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060

Arbejdssted:
Glostrup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Intern Sælger/salgssupporter/145218

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.