PROJEKTLEDER/BYGGELEDER - BESAT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der får ansvaret for egne hoved- og totalentrepriser fra start til slut

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af et meget dynamisk team, som er tilknyttet DEKOs hoved- og totalentrepriseafdeling på hovedkontoret i Taastrup. Efter en grundig indlæring i virksomhedens arbejdsmetoder og -rutiner får du mulighed for både at arbejde meget selvstændigt, men også som en del af et meget dedikeret team, der gerne hjælper hinanden. Du kan nemlig sparre med både projektchefen og dine kollegaer i forbindelse med gennemførelsen af dine egne hoved- og totalentrepriseopgaver inden for renovering og ombygning af kontor-, industri- og institutionslokaler i Storkøbenhavn.

Du overtager projektet, fra det er kommet i hus, og starter således med at planlægge og klargøre sagen, hvorefter du går i gang med at udføre den. Du står selv for bestilling af leverancer til sagen og for at indgå aftaler med og styre underentreprenører samt tømrerteamet, som er en del af DEKOs egenproduktion. Det bliver dit ansvar, at tidsplanerne og økonomien bliver overholdt, og vi forventer derfor, at du styrer dine projekter med fokus og ansvarsbevidsthed, med udgangspunkt i DEKOs værdier, som er Dynamik, Engagement, Kvalitet og Ordholdenhed.

Du kommer til at få en bred kontaktflade både internt i huset og med eksterne samarbejdspartnere. Du står selv for gennemførelse af byggemøder med håndværkerne på pladsen, bygherren og dennes rådgivere.

Du tilbydes:
Et spændende job med gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt. Ansættelse i en virksomhed, hvor du får frie rammer til selv at tilrettelægge dit arbejde og din tid.

Løn:
Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og firmabil eller kørselsordning.

Egenskaber:
Du er en struktureret og systematisk person med en god teknisk forståelse og et godt overblik. Du er i stand til at håndtere mange opgaver på en gang uden at gå på kompromis med kvaliteten af dine løsninger.
Du er en teknisk velfunderet, serviceorienteret og salgsminded person, der besidder godt købmandsskab.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende eller beslægtede stillinger, hvor du har beskæftiget dig med projektstyring.

Uddannelser:
Du har givetvis en håndværksmæssig uddannelse kombineret med en uddannelsesmæssig baggrund som bygningskonstruktør, bygningsingeniør, byggetekniker eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk.
Du er en habil bruger af IT og har en god tegningsforståelse.

Virksomhedsbeskrivelse:
DEKO er én af Danmarks største indretningsentreprenører med speciale i aptering/indretning af erhvervs- og institutionsbyggeri og Skandinaviens førende virksomhed inden for sit område.
Derudover eksporterer virksomheden sine produkter gennem et net af forhandlere i mere end 50 lande i Europa, Asien og Afrika. DEKO har egen produktudvikling og produktion. Virksomheden, der har eksisteret i mere end 45 år, har i dag ca. 300 medarbejdere, heraf ca. 180 tømresvende. Læs mere om DEKO her: www.deko.com/dk.

Arbejdssted:
Taastrup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Projektleder/Byggeleder/144218

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.