BYGGE- OG PROJEKTLEDER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der får ansvaret for hovedentrepriser til 60-65 mio.

Stillingsbeskrivelse:
Du overtager ansvaret for et større byggeprojekt inden for renovering, som er igangsat og kører. Din opgave bliver at sikre at både planlægning, byggeledelse, kvalitetssikring og økonomien bliver en succes.

Planen er, at du fremadrettet kommer til at styre nogle af virksomhedens store projekter fra indgåelse af kontrakt med bygherre til aflevering af den færdige entreprise. Dit brede erfaringsgrundlag bevirker, at du er i stand til at byde ind på alle fronter og bidrage med din viden både i tilbudsfasen, hvor du også samarbejder med den tilbudsansvarlige og direktøren, men også i alle de andre faser af entreprisen.

Fremadrettet vil man fokusere på at bruge dine kompetencer i forbindelse med opstart og igangsætning af nye store projekter. Når projektet er sat på skinner og kører, vil du få mulighed for at videregive projektet til en mindre erfaren byggeleder, der kører projektet færdigt med dig på sidelinjen.

Virksomheden har formået at skabe sig et godt renommé, som en professionel og ordholden samarbejdspartner, der er kendt for at levere arbejde af høj kvalitet indenfor aftalte rammer både hvad angår økonomi, kvalitet og tidsterminer.

Du bliver derfor en del af et meget pligtopfyldende og dedikeret team, der arbejder tæt sammen, men som også giver plads til selvstændig ageren og initiativtagenhed.

Du får en stilling, som du i høj grad både kan være med til at påvirke i det daglige og, ligesom du får god mulighed for at være med til at sætte dagsordenen for virksomhedens udvikling og fremtidige vækst.

Du tilbydes:
Du indgår i en velkonsolideret virksomhed med højt til loftet og korte beslutningsprocesser, hvor du får en alsidig og selvstændig stilling og mulighed for at få indflydelse på udviklingen af virksomheden og den måde, tingene gøres på.

Du bliver således en del af et dynamisk team med en god holdånd, der gerne sparrer omkring tingene.

Løn:
Du får en god fast løn efter kvalifikationer, bonusaftale, pensionsordning m.v.

Egenskaber:
Som person er du selvstændig arbejdende, udadvendt og du har gode kommunikations- og samarbejdsevner både i relation til dine kollegaer på kontoret, bygherrer, rådgivere og håndværkeren på pladsen.

Du er struktureret og i stand til at bevare overblikket over mange samtidige opgaver. Du går aldrig på kompromis med din faglighed - heller ikke, når der er travlt. Du går gerne forrest i et projekt, og du befinder dig lige godt på kontoret som ude på byggepladsen.

Erhvervserfaring:
Du har god erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft ansvaret for styring af større byggeprojekter inden for renovering.

Uddannelser:
Det vil være optimalt, hvis du har en håndværksmæssig uddannelse, hvilket du har suppleret med en uddannelse som bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du kan begå dig på engelsk i skrift og tale og du er en erfaren bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Hald & Halberg A/S, som blev grundlagt i 1976, har en vision om at aflevere entrepriser af et højt fagligt niveau opnået gennem professionel byggestyring i samarbejde med velrenommerede arkitekter og rådgivende ingeniører samt erfarne, stabile og engagerede underleverandører.

Én af Hald & Halberg A/S’s forcer er, at man har bred erfaring inden for at løse meget varierede renoveringsopgaver igennem de sidste 35 år. Virksomheden entrerer opgaver primært inden for renoveringsentrepriser for offentlige bygherrer, boligselskaber og andelsboligforeninger, nybyg for offentlige bygherrer samt entreprenøropgaver i totalentreprise.

Virksomheden ønsker at fremstå som en entreprenørvirksomhed, der kombinerer åben og inspirerende dialog med håndværk af høj kvalitet. Gennem detaljeret planlægning har virksomheden stor fokus på aflevering af projekter til tiden i aftalte kvalitet til aftalte pris.
Hald & Halberg A/S beskæftiger i dag ca. 25 medarbejdere, hvoraf hovedparten er tømrere og specialarbejdere. De opgaver, der ikke udføres af Hald & Halbergs egne håndværkere, bliver varetaget af en række velkvalificerede underentreprenører og leverandører, som garanterer et højt kvalitetsniveau.

Du kan evt. læse mere om virksomheden her: www.haldoghalberg.dk

Arbejdssted:
Storkøbenhavn

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Bygge-/projektleder/137317

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.