SERVICEKOORDINATOR (besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du optimerer og planlægger serviceteknikernes arbejde

Stillingsbeskrivelse:
Du kommer til at sidde centralt i en koordinerende funktion mellem virksomhedens kunder, som har serviceaftaler med Granzow og virksomhedens 8 serviceteknikere. Du skal derfor forvente, at du kommer til at jonglere med mange bolde på en gang, idet du bliver ansvarlig for at optimere teknikernes arbejde og samtidig sørge for, at kunderne bliver serviceret på et højt niveau.

Stillingen kræver, at du er proaktiv og har let ved at tage telefonen og få booket servicebesøg til de 8 serviceteknikere i marken. Du registrerer serviceordren i servicesystemet, bestiller reservedele og, når servicebesøget er gennemført og afsluttet, står du også for faktureringen.

Det vil også være dig, serviceteknikerne ringer til, når de - i forbindelse med en reparations- eller serviceopgave - står og mangler en komponent, som skal købes hjem, og/eller hvis de er i tvivl om hvilken kunde, de skal besøge.

Håndtering af garantisager vil også være en opgave, som du kommer til at tage dig af, ligesom du griber de forskellige ad-hoc opgaver, som løbende vil lande på dit bord.

I din rolle som bindeled mellem kunderne og teknikerne er det dit ansvar at gøre alt for, at kunderne altid føler sig, godt behandlet og bliver serviceret på et højt niveau og at teknikernes arbejdstid er optimeret set i forhold til både geografi, tilvejebringelse af reservedele og overholdelse af aftaler med kunderne.

Du forventes at møde kl. 7.30 og gå hjem kl. 16.00 undtagen fredag, hvor arbejdstiden er til kl. 13.00. Stillingen vil give dig en bred kontaktflade telefonisk, men du skal være indstillet på at komme til at sidde alene på kontoret ca. 2 dage om ugen, hvor servicechefen eller din anden kollega på kontoret, er på kundebesøg.

Du tilbydes:
En alsidig stilling, hvor du kommer til at sidde med mange bolde i luften på én gang, og hvor du vil få en bred kontaktflade til både kunder og kollegaer i marken. Der mulighed for at arbejde hjemmefra en dag hver 14 dag, da virksomheden ønsker at man har fingeren på pulsen og er til gængelig for teknikere, lagermedarbejdere og andre.

Løn:
Du får en god fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og en bonusordning.

Egenskaber:
Du er en omhyggelig og struktureret person, der sætter en ære i at have orden i tingene, også selvom du har mange bolde i luften på én gang.

Samtidig er du også åben, positiv, selvstændig og god til at samarbejde.

At være mellemled mellem servicekunder og de 8 serviceteknikere, stiller høje krav til både din omstillingsparathed og serviceniveau. Det forventes derfor, at du har et godt overblik og kan kapere meget.

Erhvervserfaring:
Det forventes, at du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har været vant til at have mange bolde i luften på én gang.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men det er klart en fordel, hvis den er teknisk.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og god til engelsk i skrift og tale, og det forventes, at du er en erfaren bruger af IT. Granzow bruger systemerne Resco og Business Central.

Virksomhedsbeskrivelse:
Granzow A/S er en af Danmarks førende leverandører af udstyr og service til trykluft, vakuum, pumper og automatikprodukter. En effektiv samarbejdspartner fra projektering til installation, efterprøvning og efterfølgende service.

Virksomhedens historie går langt tilbage med stolte og festlige traditioner i gennem mere end 80 år. Den startede i 1935, da Ernst Granzow etablerede Københavns Trykluft Selskab (KTS). Ernst Granzow blev kendt som en mand med sans for markedsføring, bl.a. ombyggede han en Rolls Royce Hooper til servicevogn og gav den fuld firmabemaling. Den fik folk til at spile øjnene op, hvor den kom frem. KTS voksede støt og hedder i dag Granzow.

Granzow A/S er bevidst om sin arv, men er i enhver henseende fulgt med tiden, og er på forkant med den fremtidige udvikling. Det er i dag en topmoderne virksomhed med fokus på energioptimering og stort hensyn til miljø og effektivitet. Virksomheden tilslutter sig FN's verdensmål, og bestræber sig på at tilbyde lønsomme og miljøvenlige løsninger til industrien.

Der er i dag cirka 30 medarbejdere tilknyttet virksomheden herunder serviceafdelinger i hhv. Glostrup og Løsning.

Du kan evt. læse mere om Granzow her: www.granzow.dk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: +45 43434060.

Arbejdssted:
Glostrup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Servicekoordinator/133223

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.