ACCOUNTING & OFFICE ASSISTANT - BESAT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der fungerer som regnskabschefens højre hånd, og som er åben for mange forskellige typer opgaver

Stillingsbeskrivelse:
Du får en spændende stilling, hvor du kommer til at beskæftige dig med et bredt spekter af opgaver både inden for regnskab og administration. Efter en grundig oplæring, hvor du får sidemandsoplæring af medarbejderen, der sidder i stillingen indtil årets udgang, kommer du til at arbejde meget selvstændigt med dine opgaver. Du kommer til at sidde sammen med regnskabschefen, som du refererer til og arbejder tæt sammen med i det daglige. Du vil få øget dit ansvarsområde i takt med, at du kommer godt ind i stillingen.

Som udgangspunkt er dine vigtigste opgaver i regnskabsafdelingen fakturering af projekter, bogføring af ind- og udbetalinger, lønninger og rejseafregninger. I forbindelse med månedsafslutningen, vil du også skulle bistå med andre opgaver bl.a. bogføring af kreditorfakturaer, finansbilag m.v. På sigt kan der også komme opgaver, hvor du deltager i rapportering til moderselskabet KHS GmbH.

Da du bliver en del af et mindre team, som er tilknyttet kontoret i Albertslund, forventes du at være åben overfor også at have en form for "blæksprutte-funktion", hvor du åbner kontoret om morgenen, står for at tømme fællesmailen, booker hoteller o.lign. for ledelsen, arrangerer fællesaktiviteter samt diverse ad hoc opgaver. Samtidig er det dig, der har dialogen med udlejer, rengøringsselskab og lignende interessenter med relation til kontoret.

Din rolle bliver todelt, idet den både består i at aflaste regnskabschefen, således at du på sigt bliver i stand til at dække alle regnskabsfunktioner i forbindelse med ferier og andet fravær, og samtidig medvirker du til at få praktiske ting og hverdagen på kontoret til at fungere. Du kan regne med, at de regnskabsmæssige opgaver fylder ca. 80% af din arbejdsdag og øvrige opgaver ca. 20%.

Organisationen er præget af en smidig struktur i kontinuerlig udvikling, og jobbet er internationalt med megen kontakt til det tyske moderselskab, dog primært i forbindelse med den månedlige rapportering.

Du tilbydes:
Ansættelse i en virksomhed med en lattermild kultur, hvor der er god mulighed for at byde ind med gode ideer og forslag til ændringer af eksisterende arbejdsrutiner og metoder.

Løn:
Du får en god løn, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Vi søger en grundig og struktureret person, der arbejder effektivt og har lyst til udfordringer. Du skal have en selvstændig og initiativrig arbejdstilgang, men samtidig være en stærk og livlig teamplayer, der i fællesskabet kan bidrage til virksomhedens positive udvikling.

Du har styr på dine ting og er derfor også i stand til at holde hovedet koldt, når tingene går hurtigt.

Du kan bevare roen i travle perioder og går ikke af vejen for en udfordring. Desuden trives du både med faste rutineopgaver samt ad hoc opgaver.

Erhvervserfaring:
Det forventes, at du har erfaring med bredden i en regnskabsafdeling, gerne fra en lignende stilling, hvor du har siddet med løn.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men det er et krav, at du har faglig kunnen indenfor de beskrevne rammer.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker engelsk og dansk i skrift og tale og er vant til at arbejde med IT. Har du kendskab til tysk, vil det være en fordel. Du er således vant til at arbejde med Excel og gerne C5. Har du kendskab til Dataløn er det også en fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
KHS Nordic er et datterselskab af den internationale koncern KHS GmbH med hovedkontor i Dortmund. Virksomheden er en af de førende globale producenter af "Filling & Packaging"-anlæg til bryggeri- og drikkevareindustrien. KHS Nordic, som ligger i Albertslund, har i dag 20 ansatte, som sælger, installerer og yder after-sales service på anlæg hos virksomheder i 10 lande i Norden inkl. Baltikum.

Arbejdssted:
Albertslund

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Accounting & Office Assistant/129018

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.