FABRIKSCHEF/TEKNISK CHEF der tænker holistisk og har en forretningsmæssig forståelse

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der er hands-on, men som også tænker holistisk og har en forretningsmæssig forståelse og lyst til at være med til at udvikle forretningen

Stillingsbeskrivelse:
Med reference til den administrerende direktør, som du også sparrer med i det daglige, får du en central funktion, som den ansvarlige for raffinaderiet med ca. 20 medarbejdere.

Et af dine primære fokusområder er at sikre, at produktionsflowet til stadighed bliver optimeret og løbende bliver videreudviklet i henhold til de strategiske planer, som du selv har været med til at udarbejde, i samarbejde med ledergruppen.

Som en del af ledergruppen forventes du at være en proaktiv bidragsyder, der løbende kommer med ideer og forslag til forbedringer i produktionen og til videreudvikling af virksomheden generelt.

Du kommer således både til at arbejde på strategisk og operationelt niveau i denne spændende stilling, hvor du både udfylder rollen som fabrikschefen, som med sin demokratiske ledelsesform formår at lede og motivere medarbejderne samtidig med, at du tager teten og udfylder rollen, som teknisk chef, som folk kommer til, når man har behov for at diskutere tekniske løsninger og muligheder.

Du står selv for planlægningen af arbejdet, og i det daglige arbejder du blandt andet tæt sammen med miljø- og kvalitetschefen, den ansvarlige for vandbehandlingsanlægget i Horsens samt sidst, men ikke mindst, med vedligeholdelseschefen. Denne har været i virksomheden i mange år, og fungerer i det daglige, som din højre hånd på fabrikken.

Du står for alle personalemæssige forhold, såsom bemandingsplanlægning, ansættelser, afskedigelser, uddannelse m.v. og ikke mindst motivering af personalet. Implementering af forandringsledelse er et vigtigt område, som du også kommer til at bruge tid på.

Du tilbydes:
En stilling, hvor du i høj grad vil blive inddraget på strategisk niveau, og hvor du også vil få mulighed for at arbejde med ledelse og selv sætte dit præg på den måde, fabrikken skal køre på.

Løn:
Du får en lønpakke, der vil modsvare dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er en struktureret og systematisk person, der er god til at tilrettelægge og organisere dit og andres arbejde.

Du er en synlig leder, der gerne går forrest, og som trives med både at arbejde på strategisk og operationelt plan.
Du er den fleksible og stabile person, der har gennemslagskraft og fingeren på pulsen, og du er god til at motivere og engagere dine medarbejdere.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling.

Uddannelser:
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskiningeniør, maskinmester eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i engelsk i skrift og tale, og du er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
AVISTA OIL Danmark A/S indsamler og genraffinerer brugte motor-, hydraulik-, gear- og andre typer smøreolier. Spildolierne raffineres til baseolie, som indgår som hovedingrediens i produktionen af ny smøreolie.

Raffinaderiet i Kalundborg er det eneste af sin slags i Skandinavien. 60-65 % af spildolien destilleres af som baseolieprodukter, mens resten består af vand, lettere olier og endelig bundproduktet, hvori tungmetaller og additiver opkoncentreres ved destillationen.

Virksomheden er i dag en del af Avista Oil Group, som genraffinerer spildolie til baseolie i Danmark, Tyskland og USA, samt indsamler spildolie i flere andre Europæiske lande. Anlægget har en kapacitet på 55.000 tons, mens der i Danmark indsamles knapt 10.000 tons årligt. Derfor importeres der i dag større mængder spildolie. Spildolien kommer hovedsageligt fra Skandinavien, England og Nordeuropa.

Virksomheden står for indsamling af ca. 1/2 af spildolien på det danske marked og har i dag ca. 50 medarbejdere i Kalundborg og Horsens.

Arbejdssted:
Kalundborg

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Fabrikschef/Teknisk chef/1289

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.