ACCOUNT MANAGER med teamlederansvar - BESAT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Med ansvar for egne kunder og teamlederansvaret for fire eksterne kollegaer

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver ansvarlig for eget distrikt og budget i en stilling, hvor du har særdeles gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt. Du får mulighed for at prøve kræfter med teamledelse, idet ambitionen er, at du kommer til at fungere som en slags højre hånd for salgschefen.

Du bliver ansvarlig for, at salgsgruppen arbejder godt sammen som et team, at de leverer de forventede resultater, og at gruppen lever op til de opstillede mål. Du er ansvarlig for at afholde teammøder løbende, ligesom du står for indleveringen af en salgsrapport for salgsgruppen i kvartalet. Du er opmærksom på at få registreret alle kundekontakter løbende i virksomhedens CRM system, som du også er medvirkende til at sikre, at dine kollegaer anvender.

Du kommer til at markedsføre og sælge hele Phoenix Contact´s produktpallette til en målgruppe bestående af tavlebyggere, maskinbyggere og store industrivirksomheder beliggende på Sjælland. Distriktet består af en lang række eksisterende gode kunder, som skal passes og plejes samtidig med, at du løbende tager kontakt til de mange nye kundeemner, som også findes i distriktet, som du dækker i samarbejde med kollega.

I det daglige bliver du supportet i dit salg af den interne salgsafdeling og af dine kollegaer i salg. Du har desuden mulighed for faglig sparring med virksomhedens teknikere i Tyskland.

Du tilbydes:
At komme til at repræsentere nogle af markedets bedste produkter i en stilling, hvor du vil få gode muligheder for at udvikle dig både personlige og fagligt.

Løn:
Du får fast løn, bonusordning, firmabil, mobiltelefon, hjemmearbejdsplads og pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en dygtig sælger med gode kommunikationsevner. Du er resultatorienteret, handlekraftig og arbejder engageret og målrettet for at nå dine egne mål og hjælpe dine kollegaer med at nå deres. Du er god til at skabe tillid og opbygge gode langvarige kunderelationer.

Erhvervserfaring:
Du er dygtigt til salg og kan dokumentere gode salgsresultater, og er nu klar til også at få en stilling med både salgs- og teamlederansvar.

Uddannelser:
Du har givetvis en uddannelsesmæssig baggrund som industrielektriker, installatør, industritekniker eller lignende relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk på skrift og i tale, og du er vant til at arbejde med IT. Kan du begå dig på tysk, er det en stor fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
Phoenix Contact GmbH & Co. er repræsenteret i hele verden og er førende og innovative inden for elektroteknik. Virksomheden er repræsenteret bredt med over 60.000 produkter, der er resultatet af årtiers intensiv udvikling og konsekvent kundeorientering. Det er et velkonsolideret selskab og en virksomhedskultur, der altid går efter, at man løser sine opgaver professionelt og med et menneskeligt ansigt. I Danmark beskæftiger Phoenix Contact 28 medarbejdere på hovedkontoret i København og yderligere 8 på salgskontoret i Kolding. I København har virksomheden en salgsafdeling, en support funktion, en administration samt eget værksted til bearbejdning og montering. Kontoret i Kolding er udelukkende et salgskontor. Lager- og logistikfunktion varetages af moderselskabet i Tyskland. Du kan læse mere om virksomheden på hjemmesiden: www.phoenixcontact.dk Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
Hvidovre

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

AM/128218

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.