INGENIØR eller anvendt matematiker til robotpolering

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Med erfaring inden for programmering og flair for 3D geometri til en stilling, hvor du både kommer til at arbejde som programmør, operatør, konstruktør og problemløser på samme tid

Stillingsbeskrivelse:
Du indgår i et team af dedikerede ingeniører, der udvikler og designer udstyr til glasformning og er med til at rykke grænsen for, hvad der er muligt inden for optiske og mekaniske glaskomponenter til mobiltelefonindustrien.
Du får muligheden for at indkøre processer og videreudvikle på virksomhedens nyerhvervede state-of-the-art robotpoleringsudstyr, som skal bruges til justering af de forme, som er kernen i mange af de udviklingsopgaver, virksomheden beskæftiger sig med. På baggrund af din viden inden for matematiske udregninger, programmering og bearbejdning optimeres ruheder, form og procestider. Du er med til at opspore og teste nye relevante poleringsteknologier, der kan optimere nuværende produktion og rykke grænsen for, hvilke produkter der kan masse-produceres.

Du kommer til at indgå i et mindre team af specialiserede ingeniører og produktionsteknikere. Du forventes at være selvhjulpen, men vil naturligvis i det daglige få god mulighed for at sparre med dine dygtige kollegaer, som også sidder med andre ansvarsområder i udviklingsprocessen.

Du tilbydes:
Du kommer til at arbejde i et innovativt miljø med meget dygtige kollegaer. Samtidigt vil du få et meget alsidigt og udfordrende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er en omhyggelig og struktureret person, der er meget selvkørende og arbejder systematisk og vedholdende, indtil du opnår den optimale løsning. Du er analytisk, men samtidig også meget praktisk anlagt, da du vil skulle opbygge forskellige opstillinger og løbende modificere løsningerne.

Når firmaet investerer i helt nyt udstyr, er du typen, der sætter en ære i hurtigt at få det til at virke og ser det som en udfordring at identificere muligheder for forbedringer af udstyret og justeringer/udskiftning af komponenter med henblik på at opfinde helt nye produkter. Gennem planlægning og udførelse af systematiske forsøg efterfulgt af indgående karakterisering formår du at holde overblikket og skabe resultater.

Du er fleksibel og ændringsparat og kan derfor godt leve med, at du løbende kan blive bedt om at ændre fokus, også selvom du ikke selv har valgt prioriteringen. Derudover er du god til både at fungere som en del af et team og til at arbejde meget selvstændigt med vanskelige faglige problemstillinger uden at miste gejsten, motivationen og opmærksomheden på målet.

Erhvervserfaring:
Eksperimentel og/eller praktisk erfaring fra lignende stilling inden for følgende er en fordel:

- Teknisk programmering i Matlab
- Robotpolering eller evt. konventionel polering
- Programmering (gerne CNC)
- Avancerede målesystemer samt micro- og nanokarakterisering (f.eks. optisk mikroskopi, profilometri og ruhedsanalyser).
- Optik eller fremstilling af optiske komponenter
- Metalbearbejdning

Du trives i et internationalt miljø med kontakt til mange nationale- og internationale underleverandører.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som anvendt matematiker, ingeniør eller fysiker med særlige styrker inden for matematik, geometri og teknisk programmering – gerne med en Ph.d.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker engelsk i skrift og tale og er en erfaren bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Kaleido Technology ApS er en spændende udviklingsvirksomhed med en unikt sammensat medarbejderstab, bestående af et team af dedikerede udviklingsingeniører, og et team af højt specialiserede produktionsteknikere til fremstilling af højpræcise støbeværktøjer.

Virksomheden, som er kinesisk ejet, er det kinesiske moderselskabs R&D-center med fokus på udvikling af nye optiske fremstillingsteknologier og produkter. Firmaets hovedopgaver omfatter udvikling og fremstilling af ultrapræcise støbeforme til glasstøbning samt udvikling af udstyr og processer til formning af kameralinser og avancerede optiske- og mekaniske glaskomponenter med henblik på et high-end mobiltelefonmarked i kraftig vækst.

Virksomheden er beliggende nord for København i Farum, har i dag ca 90 ansatte og ønsker at udvide med nye dygtige medarbejdere.

Arbejdssted:
Farum

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

INGENIØR eller anvendt matematiker til robotpolering/118418

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.