SERVICETEKNIKER/SUPPORT ENGINEER - Besat

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til international stilling, hvor du supporterer avancerede højteknologiske maskiner

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af et internationalt supportteam, der har ansvaret for at supportere brugerne af CAPRES avancerede måleudstyr og teknologi World Wide. Der er tale om meget avanceret højteknologisk nanoudstyr, som måler halvledermaterialer og magnetiske tunnel junctions. Udstyret som er helt unikt indenfor sit felt, er medvirkende til at sikre et højt kvalitetsniveau på fremtidens computerchips.

Du vil få en grundig oplæringsperiode, hvor du vil komme med kollegaer ud i marken, inden du selv bliver sendt ud på opgaver hos virksomhedens kunder, som ligger World Wide.

Du vil få ansvaret for at servicere kunder i Europa og fungere som supporter til 1. line serviceteamet, som supporterer virksomheder i Asien og i USA. Du skal derfor forvente, at der kan være mellem 55 og 80 overnatninger årligt i forbindelse med dine besøg hos halvlederindustrien og start-ups i Asien og i USA og du skal være indstillet på at rejse med kort varsel.

Du kommer til at arbejde med et bredt spekter af opgaver, der spænder lige fra installation af udstyret, indkøring og test til oplæring af brugerne. Du vil også komme ud på opgaver, hvor du skal fejlfinde og reparere eksisterende udstyr, lave systematisk vedligehold m.v.

Du får derfor en meget alsidig stilling, der stiller store krav til dine analytiske evner og din brede tekniske indsigt indenfor elektrisk og mekanisk fejlfinding, styringer, systemforståelse og meget mere.

Kunderne stiller høje krav til virksomhedens udstyr og ydelser. Du skal derfor være indstillet på at blive en del af en kvalitetsbevidst virksomhedskultur, med stort fokus på at levere State of The Art både hvad angår maskinernes performance og dit serviceniveau.

Du refererer i det daglige til Head of Operation, og får en stor kontaktflade både eksternt til dine kunder og kollegaer i udlandet og internt i organisationen, hvor du er i tæt dialog med udviklingsafdelingen, lager/logistik funktionen m.v.

Du får en meget selvstændig stilling med mange både spændende og afvekslende opgaver.

Du tilbydes:
Ansættelse i en spændende branche og unik virksomhed, der er i stor vækst. Du kan i øvrigt selv i høj grad være med til at præge jobbet.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer m.v.

Egenskaber:
Du er en udadvendt og serviceminded person, der interesserer dig for teknik, og som trives fint i en stilling, hvor du dels supporterer kunder og kolleger fra kontoret, men også on-site hos kunder. Du er teknisk velfunderet og meget teknisk analytisk, systematisk og veldokumenteret.

Du kan kommunikere teknisk information kort og præcist.

Erhvervserfaring:
Du har flere års erfaring fra en lignende international stilling, hvor du har beskæftiget dig med support af teknisk udstyr. Det er afgørende at du er teknisk velfunderet og at du er vant til at arbejde med specifikke problemer i relation til avanceret teknisk udstyr.

Dertil kommer, at det vil være en fordel, hvis du har erfaring med højpræcisions udstyr, tryk, automatisering, bevægelseskontrol og interaktion mellem forskelligt udstyr.

Erfaring fra rentrum vil være en fordel.

Uddannelser:
Vi forventer du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor elektronik, robot- eller automatiseringsteknologi, nanofysiker eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker engelsk (og gerne dansk) i skrift og tale og er en erfaren bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
CAPRES is small high tech company with 40 employees. CAPRES is a part of KLA, the world’s leading supplier of metrology equipment for semiconductor manufacturers.

CAPRES designs, manufactures and delivers metrology tools for the largest global semiconductor manufacturers. These tools perform process control of critical steps in chip manufacturing.

Learn more about the Company here: http://www.capres.com

Arbejdssted:
Lyngby/Asien/USA

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Servicetekniker/Support Engineer/116320

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.