MASKINKONSTRUKTØR - BESAT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Som ønsker at være med til en spændende digitaliserings- og professionaliseringsproces

Stillingsbeskrivelse:
Du får ansvaret for konstruktion og kommer derfor til at sidde med stålkonstruktioner herunder svejse- og pladekonstruktioner. Hydrauliske koblinger er en vigtig del af produktprogrammet, og erfaring/interesse inden for dette område vil være en fordel.

I denne stilling, følger du løsningerne fra forespørgslen kommer ind, til de bliver håndteret i produktionen, og du får en bred kontaktflade til både kunder, kollegaer på kontoret, i produktionen samt til internationale leverandører.

Du bliver en vigtig del af den fornyelsesproces, virksomheden er inde i, hvor man ønsker at digitalisere og professionalisere hele virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at være med til at drive en digitaliseringsproces fra tegning via programmering af robotten til færdig leverance. Ligesom det vil være en fordel, hvis du også har lyst til at være med til at digitalisere andre områder f.eks. virksomhedens produktkatalog/produktgenerator.

Du bliver fra starten af kastet ud i opgaverne, og bliver i den forbindelse involveret i flere forskellige typer opgaver, såsom konstruktion (SolidWorks 3D cad), opfølgning og test i produktionen.

Du tilbydes:
Du kommer til at være en del af en virksomhed, der er inde i en rivende udvikling. Du vil derfor få god mulighed for både at præge dit eget job og udviklingsrejsen, virksomheden er på.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en engageret og selvmotiverende person, der er visionær og mulighedssøgende, hvad angår brug af diverse IT redskaber.

Du er i stand til både at arbejde selvstændigt og sammen med andre og sætter en ære i at lave et godt stykke, kvalitetspræget arbejde.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har konstrueret større konstruktioner og gerne hydraulik.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskinkonstruktør, CAD designer/har CAD erfaring eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og har gode erfaringer i SolidWorks og meget gerne robotsvejsning.

Virksomhedsbeskrivelse:
Vibco Attachment har gennem en lang årrække produceret udstyr og koblinger til entreprenørmaskiner i ind- og udland. Virksomheden har været igennem en rekonstruktion og står nu stærkt i den videre udvikling.

Automatiseringen og optimeringen er en vigtig del af virksomhedens vækstplan. Der arbejdes i SolidWorkS med Cloos svejserobot samt Koike automatskæring.

Virksomheden er bl.a. kendt for produktion af special-skovle op til 50 tons maskiner og hydrauliske koblinger, men har også et omfattende katalog af skovle, mekaniske koblinger og tilbehør i mindre størrelser. Salget sker via forhandlere i Norden og flere lande i Europa.

Vibco, som er kendt for sit stærke produktprogram og engagerede medarbejdere, er med en styrket ledelse inde i en fornyelsesproces, hvor man fokuserer på optimering og automatisering af produktionen og hele forsyningskæden, internt og eksternt.

Virksomheden, der er i rivende udvikling, har i dag 26 ansatte og er beliggende i Lynge.

Arbejdssted:
Lynge

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Maskinkonstruktør/113117

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.