PRODUKTIONSANSVARLIG INGENIØR

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der kan være med til at opbygge produktionen fra bunden af i en succesrig udviklingsvirksomhed med fokus på udvikling af et banebrydende laserbaseret medicinsk udstyr

Stillingsbeskrivelse:
Ønsker du at være med til at gøre en forskel og være med til at producere næste generation af medicinsk laserudstyr, der er banebrydende inden for sit felt, og som derfor vil disrupte et stort markedssegment, så er muligheden lige her.

Du refererer til virksomhedens CTO, og du får ansvaret for opbygning og videreudvikling af produktionsapparatet og dermed for initiering og implementering af alle produktionsrelaterede aktiviteter på både den korte og lange bane.

Du får en central rolle i relation til virksomhedens fortsatte udvikling og succes i denne spændende stilling, hvor du foruden at få ansvaret for at opbygge produktionen også står for den løbende videreudvikling. I det daglige arbejder du tæt sammen med både udviklingsingeniører og produktionsteknikere. Da du er den mest vidende inden for opbygning og idriftsættelse af en produktion, forventes du desuden at være primus motor for opbygningsfasen, herunder udviklingen og implementering af produktionsmetoder og procedurer, løbende optimering, samt i udarbejdelse af dokumentation m.v.. Produktionen opskaleres i takt med at salget øges.

Der er i dag en produktionstekniker og flere ingeniører tilknyttet produktionen; en bemanding, der forventes at blive 5-doblet i løbet af de næste 4-5 år i takt med det øgede salg. På sigt står du for produktionsstyring og planlægning, samt den løbende optimering og videreudvikling af produktionen.

Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer om valg af produktionsudstyr og implementeringen af dette, men vil naturligvis være den, der står for kontakten til diverse underleverandører, herunder også den del af produktionen, som er outsourcet til aktører i udlandet.

Da der er tale om produktion af medicinsk udstyr, forventes du at have en god indsigt i diverse regulativer og standarder, som virksomheder inden for Life Science er underlagt. I relation til dette område kommer du til at arbejde tæt sammen med virksomhedens VP inden for QA & RA.

Du tilbydes:
At blive en del af et dynamisk og motiveret team, i en succesrig virksomhed, der er banebrydende på sit felt i en stilling, hvor du får god mulighed for at få stor indflydelse på virksomhedens fortsatte udvikling og succes.

Løn:
Du får en god lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er en entreprenør, der trives med faglige udfordringer, og som både er i stand til at arbejde meget selvstændigt og som en del af et team. Du trives derfor godt som facilitator og bindeled mellem udviklingsafdelingen og produktionen.

Samtidig er du mulighedssøgende, analytisk og meget struktureret, og du besidder et godt overblik og er selvmotiverende.

Erhvervserfaring:
Du har minimum 5+ års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har stået for produktion af komplekse højteknologiske produkter og gerne fra en virksomhed inden for Life Science.

Det vil være en stor fordel hvis du har et godt kendskab til de forskellige regulativer og kvalitetsstandarder (ISO 13485, FDA 21 CFR 820 etc.), som virksomheden er underlagt.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i engelsk og gerne dansk i skrift og tale. Har du erfaring med implementering af ERP system, vil det være en fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
Norlase er en meget succesrig virksomhed, der har udviklet en banebrydende teknologi inden for medicinsk laserudstyr. Virksomheden er grundlagt af en række danske og amerikanske serieentreprenører og har en række ressourcetunge investorer i ryggen.
Virksomheden er på ekstraordinært kort tid vokset fra 3 til 11 medarbejdere og består i dag af en meget dedikeret stab af højtuddannede specialister og erfarne kræfter inden for medicinsk udstyr.

Virksomheden er for nyligt flyttet til nye dejlige faciliteter, hvor der er god plads til videreudvikling af virksomheden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
Ballerup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Produktionsansvarlig ingeniør /112718

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.