TEAMLEDER - FINSKTALENDE

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til at lede og motivere det finske 24/7 team i samarbejde med en kollega

Stillingsbeskrivelse:
Med reference til Operation Manageren og som en del af et lederteam på 12 kollegaer, kommer du til at sidde med to overordnede ansvarsområder. Du får ledelsesansvaret for et team af dedikerede finske medarbejdere, og samtidig får du ansvaret for at vedligeholde og udbygge samarbejdsrelationerne til nogle af de store finske og baltiske forsikringsselskaber, som er virksomhedens kunder.

Du skal derfor være indstillet på, at stillingen indeholder lidt rejseaktivitet primært til Finland. I relation til ledelsen af teamet, kommer du til at samarbejde med en kollega, omkring ansvaret for det finske support team, der i dag består af 30 medarbejdere.
Dette velfungerende team, sidder med ansvar for at servicere kunderne på det finske marked 24 timer i døgnet - 365 dage om året. Din opgave bliver, at sikre overholdelse af de indgåede serviceaftaler, så kunden altid får en god oplevelse.

Dette opnås bl.a. ved en løbende motivering og udvikling af teamet via kundelyt, faglig sparring, løbende coaching og en kontinuerlig feedback og sparring.

Du forstår at sætte klare mål for teamet, og går gerne forrest og viser vejen. I tæt samarbejde med din finske kollega, får du ansvaret for koordinering og afvikling af 24/7 driften i teamet. Du har supervisorer i gruppen, men skal alligevel forvente, at din arbejdstid kan blive fordelt på både dag, aften og weekender, ligesom du står til rådighed telefonisk, efter at du er gået hjem.

Stillingen er meget alsidig med god mulighed for at være med til at præge, hvordan opgaverne skal løses, og hvor selvkørende dit team skal være.



Du tilbydes:
Du bliver en del af et multikulturelt og godt kollegialt arbejdsmiljø, i en alsidig dynamisk stilling, hvor der stort set altid er travlt, og hvor to arbejdsdage aldrig er ens.

Løn:
Du får en fast løn samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du er en selvstændig, initiativrig og ansvarsbevidst person, der trives med, og er dygtig til, at navigere i en omskiftelig og hektisk hverdag.

Du er samtidig en meget serviceminded, struktureret og robust person, der formåer at holde momentum, selvom du ofte vil blive afbrudt i dit arbejde.

Erhvervserfaring:
Virksomheden er åben overfor forskellige baggrunde. Har du ledelseserfaring er det en fordel, dog uden at det er et krav.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk, engelsk og finsk i skrift og tale og du har et godt kendskab til MS Office pakken.

Virksomhedsbeskrivelse:
SOS International er den førende assistancevirksomhed i Norden. Fra alarmcentre i Danmark, Sverige, Norge og Finland, yder SOS International akut personlig assistance over hele verden.

Virksomheden assisterer skandinaviske rejsende overalt i verden på vegne af forsikringsselskaberne. Denne support sker ud fra virksomhedens døgnåbne alarmcentral på Frederiksberg.

SOS International har et omfangsrigt netværk af kvalificerede leverandører og forretningspartnere over hele verden, og + 20 SOS-servicekontorer. Med mere end 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og tilsammen taler vores medarbejdere mere end 37 forskellige sprog.

SOS International er ejet af en række af de største forsikringsselskaber i Norden og har en sags mængde, der placerer SOS International, som en af de største assistancevirksomheder i verden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
Frederiksberg

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Teamleder - finsktalende/110918

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.