AUTOMATIKTEKNIKER/INDUSTRI ELEKTRIKER TIL UDVIKLINGSVIRKSOMHED INDEN FOR ROBOTTEKNOLOGI

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du får mulighed for at blive en del af en hurtigt voksende udviklingsvirksomhed med stort potentiale

Stillingsbeskrivelse:
Du får mulighed for at være med til at udvikle mobile robotløsninger, og dermed være med til at sætte dit præg på fremtidens robotteknologi.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamet af ingeniører, der har specialiseret sig i integration af mobile robotter og robotarme. Fagområdet, som du skal dække, er alt det el-tekniske.

Du arbejder meget hands on på den tekniske del, når du er med til at samle robotterne og er medvirkende til at problemløse og løbende forbedre på de eksisterende løsninger. Der er altid plads til forbedringer, så man forventer, at du er konstruktiv kritisk, når det gælder om at videreudvikle løsningen el-teknisk, så tingene f.eks. bliver nemmere og/eller hurtigere at samle, mere kompakt eller andet genialt.

Det vil også være dig, der står for dokumentationen af alt det el-tekniske. Du får god mulighed for at byde ind og bidrage aktivt i forbindelse med den løbende optimering af eksisterende løsninger, når der skal skræddersyes en løsning til en kunde eller, når der skal udvikles nye prototyper i samarbejde med virksomhedens ingeniører.

Du kommer til at deltage i design og dimensionering af komponenter og ledningsnet til robotterne og deres tilbehør i udvikling og opbygning af forskellige delkomponenter og værktøjer, og er medvirkende til opbygning af test og demo opstillinger.

Virksomheden er en hurtigt voksende start-up virksomhed med et bredt udsnit af opgaver, så det forventes, at du er fleksibel og omstillingsparat.

Des mere du får sat dig ind i robotteknologien og dens muligheder, des mere forventes du at kunne byde ind med kreative løsningsforslag el-teknisk.

Det forventes, at du hurtigt bliver Go-To personen, når det drejer sig om el-tekniske problemstillinger, og at du er indstillet på også at arbejde meget selvstændigt og tage ansvar.

Du tilbydes:
Du bliver en del af et spændende udviklingsmiljø, hvor man virkelig brænder for det man laver.
Der vil være god mulighed for at vokse i jobbet i takt med, at virksomheden udvikler sig.

Løn:
Du får løn efter dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er kvalitetsbevidst og systematisk arbejdende. Samtidig er du selvstændig, fleksibel og selvigangsættende i dit arbejde og derfor god til at træffe selvstændige beslutninger samt planlægge dine opgaver.

Du er en holdspiller med et godt humør, der engagerer sig, og som sætter en ære i at yde en god indsats.

Du er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer og er fleksibel. En omstillingsparat og analytisk person vil givetvis trives godt i netop denne stilling.

Erhvervserfaring:
Det forventes, at du har minimum 5 års erfaring inden for el-teknik og gerne automation. Vi er åbne overfor forskellige indgangsvinkler til stillingen.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som industrielektriker, automationstekniker/automationsmekaniker eller andet relevant. Det vigtigste er, at du har en solid viden omkring el-arbejde inden for maskiner og automatik.

Har du kendskab til metalbearbejdning, vil det være et stort plus.

Sprogkunder / EDB:
Du kan begå dig på dansk, er flydende i engelsk og er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Enabled Robotics er en start-up virksomhed med rødder i Odenses succesfulde robotmiljø. Virksomheden blev stiftet i 2016 og har indtil i dag haft fokus på produktudvikling samt etablering af salgskanaler. Virksomheden er nu på vej ind i en ny fase hvor der også skal fokuseres på produktion og produktmodning.

Virksomheden har i dag 6 fuldtidsansatte samt 4 studentermedhjælpere. De fleste ansatte har en teknisk baggrund. Omgangstonen er uformel og der er stort fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Odense

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

INDUSTRIELEKTRIKER/104020

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.