PTA-MEDARBEJDER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Med ansvar for produktionsplanlægning, produktionsoptimering og gennemførelse af diverse LEAN tiltag

Stillingsbeskrivelse:
Du refererer til fabrikschefen i denne alsidige stilling, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med produktionslederen omkring diverse optimerings tiltag, produktionsforbedrende - og produktionsteknisk tiltag.
Din stilling er en blanding af diverse PTA-opgaver, hvor du går ind og analyserer diverse problemstillinger relateret til den daglige produktion og diverse LEAN tiltag i produktionen.
Et af produktionslederens og dermed også dit fokusområde vil være optimering af produktionen både, hvad angår omkostnings- og kvalitetsniveau, samt den løbende fastholdelse og forbedring af LEAN kulturen samt videreudviklingen af de igangsatte LEAN processer.
Du er medvirkende til at sikre, at de opstillede krav til både kvalitet, arbejdsmiljø samt miljø overholdes i de forskellige produktionsafsnit. Når det drejer sig om indsatser for at opretholde et højt kvalitetsniveau i produktionen, er du bl.a. i tæt dialog med kvalitetsafdelingen omkring udarbejdelse af procesbeskrivelser, instrukser og dokumentation med henblik på at overholde de opstillede kvalitetskrav.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med de forskellige afdelinger på tværs af organisationen, og fungerer som bindeled mellem udviklingsafdelingen og produktionen, når udviklingsopgaver skal idriftsættes.
Du bliver medansvarlig for planlægning af arbejdet i produktionen og får mulighed for at stå for ledelsen og motiveringen de 72 medarbejdere i produktionen, når produktionslederen er fraværende. Det forventes i det hele taget, at du løbende har et meget tæt samarbejde med produktionslederen således, at du til enhver tid kan fungere som back-up for denne ved sygdom, ferier m.v.

Du tilbydes:
En selvstændig stilling i en spændende virksomhed, hvor du får god mulighed for at præge din stilling og være den drivende kraft bag de opnåede resultater.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt sundheds- og pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en ansvarsbevidst og struktureret person med et godt overblik, gennemslagskraft, og du er god til at kommunikere. Samtidig er du procesorienteret og besidder en god systemforståelse.
Du trives med at sidde med administrative opgaver, men er samtidig også en god praktiker, der er i stand til at gennemskue et estimeret tidsforbrug i produktionen.

Du er i stand til at have mange bolde i luften på én gang, og går aldrig på kompromis med kvaliteten i dit arbejde.

Erhvervserfaring:
Vi forestiller os, at du enten allerede har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med et bredt spekter af produktionsrelaterede opgaver, alternativt er du nyuddannet og med indgående interesse for området.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som produktionsingeniør, produktionsteknolog eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale og er god til IT.
Du forventes at have kendskab til ISO 9001, ISO 14001, OHSAS 18001 samt tegning i 3D.

Virksomhedsbeskrivelse:
METRO THERM blev grundlagt i 1921. Gennem generationer har virksomheden leveret varme og varmt vand til danskerne. Siden 1940’erne har virksomheden udviklet og solgt beholderløsninger. De senere år har virksomheden udvidet fokus til at omfatte varmeløsninger med fjernvarme og vedvarende energi som varmepumper og solvarme; stadig med samme kompromisløse fokus på kvalitet og energioptimering.
Som METRO THERM kunde får du et dansk produkt, du er sikker på lever op til gældende danske standarder. METRO THERM vandvarmere og beholdere er både designet og produceret i Danmark, og virksomheden er kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret i henhold til gældende ISO-standarder. METRO THERM beskæftiger i dag 110 medarbejdere, og har selskaber i Danmark, Sverige og Norge. METRO THERM A/S ejer KVM-Genvex A/S i Danmark, HØIAX A/S i Norge og METRO THERM AB i Sverige. METRO THERM A/S er ejet af den svenske storkoncern NIBE Industrier AB.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060

Arbejdssted:
Helsinge

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

PTA-medarbejder/103117

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.